Foreningen

Om foreningen 

Jeg hedder Lise, er gift og mor til 2. Som sygeplejerske indenfor hjerteområdet i snart 20 år har jeg en forkærlighed for hjertet, hjertepatienter samt forskning indenfor området.

Til dagligt sidder jeg som projektsygeplejerske i Forskningsenheden på Holbæk Sygehus.

Jeg har stiftet Foreningen for aktivering af Hjerteassistenter. Det har jeg gjort, fordi jeg gerne vil være med til at øge overlevelsen ved akut hjertestop.

I maj 2020 hørte jeg om Hjerteassistentordningen. Jeg tilmeldte mig straks og har nu genoplivningsudstyr i min bil. Via en app bliver jeg adviseret, hvis der er hjertestop i nærheden af, hvor jeg er. Altså kan jeg med min viden og hjertestarter ved min side, hurtigt komme frem til personen med hjertestop og påbegynde genoplivning indtil ambulancen når frem.

Som forening vil jeg gerne støtte op om Hjerteassistentordningen. Derfor søger jeg bidrag fra fonde til at kunne aktivere de frivillige, som står klar.

LiseSimoni

Målsætning

"Målsætningen er at øge chancen for overlevelse ved akut opstået hjertestop.
Det vil vi gøre ved at skaffe midler til at udbrede antallet af Hjerteassistenter på landsplan"

 

Lise Simoni
Foreningsformand, Hjerteassistent og
Forskningssygeplejerske på Holbæk Sygehus